|

Funktioner – Definition

En funktion er defineret som:

En funktion er en sammenhæng mellem to (eller flere) variable. Ofte betegnes variablene x og y, men det afhænger af situationen. Den ene variabel, typisk x, vælges som uafhængig og den anden, typisk y, er afhængig variabel. 
Til ethvert x hører der et og kun et y. 

Grundlæggende består en funktion af:

  1. Sammenhæng mellem variable (typisk x og y).
  2. Definitionsmængde: De lovlige input variable (de uafhængige variable, dvs. x).
  3. Værdimængde: De mulige output variable (de afhængige variable, dvs. y).

Fejl i komplicerede matematiske beregninger sker ofte fordi man glemmer de sidste to.

Sammenhængen kan være

  • (a) en forskrift, f.eks. $f(x)=3\cdot x-4$, eller
  • (b) for mere komplekse sammenhænge kan det være en geometrisk sammenhæng – som f.eks. cosinus-funktionen, eller
  • (c) for kvadratrodsfunktionen kan det være en “kompliceret” (numerisk metode) som gør det muligt at finde den y værdi der hører til en bestemt x værdi.

En funktion er en maskine

En funktion kan betragtes som en maskine, som får et input (den uafhængige variabel, $x$) og som leverer et output (den afhængige variabel, $y$). Grafisk ser det ud som følger:

Man hælder et $x$ ind i maskinen og får som resultat et $y$ ud. Maskinen navngives, så man kan adskille forskellige maskiner fra hinanden. Den viste funktion kaldes $f$.

En funktion er en afbildning

Man kan også betragte en funktion som en afbildning mellem to mængder, fra Definitionsmængden til Værdimængden. Udover mængderne består funktionen altså af en “forskrift” for hvordan man afbilder elementer fra definitionsmængden til værdimængden. Grafisk kan det se ud som følger:

Lignende indlæg

  • Differentialregning – kædereglen

    Kædereglen anvendes når man skal differentiere sammensatte funktioner. Kædereglen kan skrives på to måder: $$(f(g(x)))’=f'(g(x))\cdot g'(x)$$ og: $$\frac{dy}{dx}= \frac{dy}{du} \cdot \frac{du}{dx} $$ Notationsformerne har hver deres fordele og ulemper, og sidstnævnte notation anvendes i emnet differentialligninger så du er nødt til at kende begge. Sidstnævnte notationsform har en fordel når man skal differentiere funktion som…

  • Rødder – grundlæggende

    Når man bestemmer et areal af et kvadrat ganger man sidelængden med sig selv: $$A=a\cdot a=a^2$$ Det kan f.eks. være arealet af kvadratet med sidelængden 3: $$A=3^2=9$$ Men hvordan går man den anden vej? Altså hvis man har et kendt areal, hvad skal sidelængden så være? Vi kan plotte en graf for $f(x)=x^2$: Bemærk grafens…

  • Vektorer i planen

    Her er webside om vektorer i planen med opgaver, videoer og tavlenoter ved Michael Stenner.

  • Differentialligninger – Separationsmetoden

    Separationsmetoden I gymnasiet introduceres en metode man kan kalde “opdel-og-integrér” metoden, den benævnes også separationsmetoden. Den går ud på følgende. Givet en differentialligning på formen: $$h(y)\cdot \frac{dy}{dx} = g(x)$$ Først adskilles x og y så de optræder på hver sin side af lighedstegnet, dermed får vi: $$h(y)\cdot dy = g(x) \cdot dx$$ Dernæst integreres på…

  • Differentialligninger

    Her er en glimrende videorække om differentialligninger rettet mod Mat A htx elever ved Michael Stenner. Introduktion til differentialligninger ved Michael Grankvist Sørensen. Her er webside om differentialligninger – ved Webmatematik

  • Lineære funktioner – beviser (1)

    Link til videoer om lineære funktioner – her med fokus på beviser. Bevis for hvordan forskrift kan bestemmes ud fra to punkter – ved Michael Sørensen.