|

Sammensatte funktioner

AfMichael Jenner

De grundlæggende funktioner kan kombineres på uendeligt mange måder.

Såkaldte sammensatte funktioner, er funktioner hvor man sender sin uafhængige variabel, x, igennem den første, og dernæst sendes resultatet af denne beregning igennem den anden. Og det kan fortsættes med mere end to funktioner.

Kalder vi første funktion som vi anvender for $f_1(x)$ og næste funktion for $f_2(x)$ så skriver vi den sammensatte funktion, lad os kalde den $g$, som:

$$g(x)=f_2(f_1(x))$$

Opfatter vi funktioner som maskiner, med input og output, kan vi lave en grafisk repræsentation af ovennævnte funktion som:

Læs mere her: https://www.webmatematik.dk/lektioner/matematik-b/funktioner/sammensatte-funktioner

 

Lignende indlæg

  • Vinkler, grader og radianer

    En vinkel fortæller noget om hvor meget noget er drejet. Den geometriske konstruktion, en vinkel(figur), består af to linjer som har skæringspunkt. Vinklen fortæller hvor meget den ene linje skal drejes for at komme til at ligge oven i den anden linje. Vinklens position indikeres med lille cirkelbue. Vi betegner de to linjestykker som udgår…

  • Eksponentialfunktion – beviser

    Givet en eksponentialfunktion på formen: $$f(x)=b\cdot a^x$$ Hvordan beregner man a og b? Se bevis for beregning af a og b – ved Michael Sørensen Bevis for fordoblingskonstanten – ved Michael Sørensen.

  • Stykvis sammensatte funktioner

    De grundlæggende funktioner kan kombineres på uendeligt mange måder. Stykvist sammensatte funktioner er funktioner som anvender forskellige sammenhænge (ofte funktioner) afhængigt af hvilken x værdi der anvendes. Forskrift: Anvender gaffelforskrift, her er vist to eksempler funktion: $$f(x)=\left\{ \begin{array}{c@{}c@{}c} f_1(x) & \mbox{for} & x<5 \\ f_2(x) & \mbox{for} & x\geq 5 \end{array} \right. $$ $$f(x)=\left\{ \begin{array}{c@{}c@{}c}…

  • Differentialregning – kædereglen

    Kædereglen anvendes når man skal differentiere sammensatte funktioner. Kædereglen kan skrives på to måder: $$(f(g(x)))’=f'(g(x))\cdot g'(x)$$ og: $$\frac{dy}{dx}= \frac{dy}{du} \cdot \frac{du}{dx} $$ Notationsformerne har hver deres fordele og ulemper, og sidstnævnte notation anvendes i emnet differentialligninger så du er nødt til at kende begge. Sidstnævnte notationsform har en fordel når man skal differentiere funktion som…

  • Andengradsfunktioner – grundlæggende

    Andengradsfunktioner har formen: $$f(x)=a\cdot x^2 + b\cdot x+c$$ Kort fortalt: Graf fremstiller parabel. Kan have 0-2 nulpunkter. Har kun et ekstremum (maksimum eller minimum). Er behandlet i dybden her: “Betydning af a, b og c” – ved Michael Sørensen.  http://www.frividen.dk/andengradspolynomier/ – ved FriViden.  Find nulpunkter (løs andengradsligning) se her – ved Michael Sørensen. Om faktorisering…

  • Integralregning – beviser

    I det følgende henvises til videoer med beviser inden for integralregning. Eneste forskel på to stamfunktioner til samme funktion er en konstant: $$F_2(x)=F_1(x)+k$$ Bevis ved Martin Haspang Sum/differens-reglen: $$\int f(x)\pm g(x)=\int f(x) \pm g(x)$$ Bevis ved Martin Haspang Integration ved substitution$$\int f((g(x))\cdot g'(x) dx = F(g(x)+k$$ Bevis ved Martin Haspang.