Vinkler, grader og radianer

En vinkel fortæller noget om hvor meget noget er drejet.

Den geometriske konstruktion, en vinkel(figur), består af to linjer som har skæringspunkt. Vinklen fortæller hvor meget den ene linje skal drejes for at komme til at ligge oven i den anden linje.

Vinklens position indikeres med lille cirkelbue. Vi betegner de to linjestykker som udgår fra skæringspunktet for vinklens ben.

Der er 4 vinkler mellem to linjer, og symmetri gør at der kun er to vinkler som kan være forskellige (med mindre de to linjer er vinkelret på hinanden så er alle 4 vinkler 90 grader).

Den oftest anvendte enhed for vinkler – for ikke-matematikere – er grader som går fra 0 til 360. Men 360 er et “tilfældigt” valgt tal som ikke er forankret i geometrien men blot er valgt fordi det er et tal mange tal kan deles op i.

Den “naturlige” enhed for vinkler er radianer, som grundlæggende er defineret som:

$$vinkel \mbox{ } \left[radian \right] = \frac{buelængde}{radius} \mbox{ } \left[ \frac{m}{m}=1 \right]$$

Det ses at denne definition af en vinkelstørrelse er naturlig fordi den er forankret i en geometri, nemlig en cirkel. Buelængden er længden af den del af cirklen der skal til for at nå det andet vinkelben. Det ses også at fordi meter går ud med meter så er radianer enhedsløse (de har enheden 1).

Her er videorække om vinkler, grader og radianer, ved Michael Jenner.

Lignende indlæg

  • Differentialligninger

    Her er en glimrende videorække om differentialligninger rettet mod Mat A htx elever ved Michael Stenner. Introduktion til differentialligninger ved Michael Grankvist Sørensen. Her er webside om differentialligninger – ved Webmatematik

  • Integralregning – grundlæggende

    Integralregning er grundlæggende at “gå den modsatte vej” af den vej vi går i differentialregning. En god introduktion til emnet findes på youtube ved Martin Haspang: Link til videoer listes kort her: Integralregning – introduktion, Integralregning – regneregler, Integralregning – beviser for regneregler, Integration ved substitution bevis, Integration ved substitution (eksempler), Bevis for regneregler for…

  • Potenser – beviser

    Bevis for $a^m\cdot a^n=a^{m+n}$: Ved FriViden. Bevis for $a^0=1$: Ved FriViden.

  • Vektorer i planen

    Her er webside om vektorer i planen med opgaver, videoer og tavlenoter ved Michael Stenner.

  • Eksponentialfunktion – beviser

    Givet en eksponentialfunktion på formen: $$f(x)=b\cdot a^x$$ Hvordan beregner man a og b? Se bevis for beregning af a og b – ved Michael Sørensen Bevis for fordoblingskonstanten – ved Michael Sørensen.

  • Differentialligninger – Separationsmetoden

    Separationsmetoden I gymnasiet introduceres en metode man kan kalde “opdel-og-integrér” metoden, den benævnes også separationsmetoden. Den går ud på følgende. Givet en differentialligning på formen: $$h(y)\cdot \frac{dy}{dx} = g(x)$$ Først adskilles x og y så de optræder på hver sin side af lighedstegnet, dermed får vi: $$h(y)\cdot dy = g(x) \cdot dx$$ Dernæst integreres på…